SERVICE ÅBNINGSTIDER
Man - fre 9:00 - 16:00
TELEFON

Ring til Steen hvis du har

spørgsmål til en reparation du

har indleveret:

3318 1838

Ring til Trolle hvis du har

tekniske spørgsmål eller søger reservedele:

3318 1836

Har du problemer med IT, lydkort og andet computerudstyr kontakt:
IT-support

Har du afleveret et instrument

(guitar, bas etc),

følg linket til guitarværkstedet:

Guitarværksted

PRISLISTE

Vi løser de fleste typer opgaver, enten på vores eget værksted eller gennem vores samarbejdsaftaler med eksterne værksteder.

Bemærk!: reservedele vi normalt ikke lagerfører, som bestilles via værkstedet, fremsendes direkte til dig som kunde, hvor du bliver opkrævet 50,-kr i fragt udover varens pris.


Timepris
700,-
Minimumsgebyr (ekspedition + 15 min arbejdstid)
210,-


Tilbud (min/max)
350,- / 875,-



Alle priser er inklusive moms.
HVOR SENDER JEG UDSTYRET HEN?


Aage Jensen A/S
Naverland 25-27
2600 Glostrup

Att: Reparation

Vedlæg en tydelig fejlbeskrivelse i pakken.

Ved garantireparation bedes du skrive dit kundenummer ligeledes uden på pakken.


SKAL DIT UDSTYR TIL REPARATION?

 

Her er proceduren og en tjekliste, du kan gå igennem:

 

  • Er dit produkt virkelig i stykker? Spørgsmålet kan lyde besynderligt, men mange af de varer, vi sælger hos 4Sound, kan være så teknologisk avancerede, at de nemt kan indstilles, så de ikke siger en lyd. Er du i tvivl, om det kan være pga. forkert indstilling eller andet, så send en beskrivelse af problemet til os på service@aage.dk, så vil vi forsøge at hjælpe dig.
  • Gem altid købskvitteringen og tag den med, hvis du afleverer/sender dit produkt til reparation. Alle vores varer er dækket af to års garanti*, regnet fra dato på købskvitteringen. Enkelte produkter er dækket af længere garanti eller andre særlige forhold. I så fald er der udleveret et særskilt garantibevis, som du skal finde frem. Vær opmærksom på at den endelige garanti i mange tilfælde først kan bestemmes på værkstedet efter gennemsyn af varen.

    Der ydes endvidere kun begrænset garanti på sliddele som forstærkerrør og højttalerenheder. Hos 4Sound giver vi seks måneders garanti på rør, såfremt disse er monteret hos 4Sound. Garantien bortfalder hvis montage er sket uden korrekt justering, eller der er hul på røret (flasken bliver mælkehvid i toppen). Højttalerenheder henholdes til købelovens 24 måneders reklamationsret.

  • Hvis garantiperioden er udløbet, er du stadig meget velkommen til at aflevere produktet hos 4Sound for reparation. Du kan aflevere udstyret i hvilken som helst 4Sound-forretning, både Eskildsen og Aage. Ved mindre sager, kan du med fordel sende det direkte til vores centrallager, adressen står nederst på infosiden.

* Garanti dækker normalt kun fabriksfejl og mangler, der allerede var ved købstidpunkt. Garantien dækker ikke misbrug, misligeholdelse, brugerfejl, fysisk skade og lignende. Garanti kan kun ydes hvis du har en gyldig kvittering, så gem den.

 

 

 

HVORDAN FUNGERER 'TILBUD' PÅ REPARATIONEN?


Et afgivet tilbud på reparation af en forstærker kan f.eks lyde:

"Skal have renset potmetre, periodisk fejl rep, mikrofoniske rør skal skiftes, i alt 1.135,- kroner." (opdigtet pris).

Hvis du godkender tilbuddet, så regnes det at prisen bliver de 1.135,- kroner i alt.

Vælger du dog at afvise tilbuddet og afhente din vare uden reparation, koster det som minimum 350 kroner for brugt arbejdstid og ekspedition.

Da produkter varierer i størrelse, værdi og i servicevenlighed, kan prisen på et tilbud også variere. Minimumspris for et tilbud på en afvist reparation er 350 kroner og kan være som i eksemplet eller være en pedal, der er defekt etc. Dette formodes at ligge i den lave ende af skalaen, og hvis du som kunde ikke godkender tilbuddet, betaler du følgende minimumsbeløbet.

Et andet scenarie kan være et stort digitalklaver eller en mixer. Disse er ofte tunge at fragte, tager tid at skille ad, fejlsøge og derefter at samle igen. Hvis du som kunde afviser et tilbud på reparation, har vi et loft på 875 kroner, uanset hvilke udgifter vi måtte have haft i forbindelse med at lave tilbuddet.

Du skal altså derfor regne med at betale fra 350 op til 875 kroner, hvis du afviser et tilbud på din indleverede reparation. Hvis ikke andet på forhånd er aftalt, er det disse priser der gælder.

Vores endelige reparationspriser kan variere i forhold til afgivet tilbud på plus/minus 25 procent, dog ser vi flest 0 procent-afvigelser og meget sjældent afvigelser større end 10 procent.

Afvigelser skyldes oftest, at skjulte fejl efter hovedreparation først viser sig ved sluttest af produktet, hvilket vi så retter med mindst mulig udgift.

Du vil altid blive oplyst, hvis et tilbud ikke kan overholdes inden for afvigelsesprocenten, hvorefter vi sammen med dig kan revurdere sagen.


 

 

Din indkøbskurv er tom
© 2010 Musikhuset Aage Jensen A/SMusikforretninger i København, Århus & OdenseTelefon 33181900Fax 33181875CVR 47806518info@4sound.dk